Hop til hovedindholdet

Vejle Boldklub logo

U10 PARTNERCUP


Dato og tid

Søndag d. 15. august 2021 kl. 10:00 til 14:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 1. august 2021 kl. 23:55

Sted

VB Parken, Hellumvej 14, 7100 Vejle VB Parken
Hellumvej 14
7100 Vejle

U10 PARTNERCUP


Arrangementsbeskrivelse

Kære Future Vejle- eller partnerklub,
 
Vejle Boldklub og Future Vejle inviterer denne sommer for første gang til U10 PARTNERCUP for drenge årgang 2012 i VB Parken. Stævnet afvikles søndag d. 15. august 2021.
Som partnerklub på Vejle Boldklubs TOP-Center er det GRATIS at deltage i stævnet. Uanset om COVID-19 stadig er over os i august vil det altså være risikofrit at tilmelde sit hold, selv hvis stævnet skulle blive nødsaget til at aflyse pga. COVID-19.
 
KAMPE OG NIVEAU
Alle hold er garanteret min. 4 kampe á 2x12 minutter. Der kan tilmeldes så mange hold som man ønsker på tværs af niveauerne. Der kan tilmeldes på 4 niveauer: A, B, C og D.
Der spilles uden resultatformidling og stillinger, så der er 100% fokus på fodboldspillet og den gode fodboldoplevelse.
 
KAMPLEDERE
Kamplederne vil være akademispillere fra Vejle Boldklub eller trænere tilknyttet talentsektoren. De blander sig i så lav grad som muligt og der opfordres til at holde en god tone på sidelinjen - selv hvis nogle domme kunne have brug for et VAR gennemtjek 😉
 
REGLER
Der spilles efter DBU Jyllands reglement for 5-mands fodbold. En opfordring skal dog lyde herfra til, at målmænd ikke samler bolden op ved tilbagelægning.
 
HALVÅRSSPILLERE OG HOLDKORT
Der må anvendes så mange spillere som man ønsker på hvert hold - vi opfordrer blot til at den enkelte træner vurderer, hvad der giver bedst mening ift. niveau og spilletid. Der må dog kun anvendes max. 2 halvårsspillere pr. hold jf. DBU Jyllands reglement.  Vi opfordrer til, at der spilles efter DBU's princip om Lige Meget Spilletid til alle spillere.
Alle hold skal aflevere holdkort med spillernavn, fødselsdato og rygnummer - uanset om der anvendes halvårsspillere eller ej.
 
SPILLESTED OG TIDSPUNKT
Alle kampe spilles i VB Parken, Hellumvej 9, 7100 Vejle. Der stræbes efter at afvikle alle kampe på de to kunstbaner, men alt efter antallet af hold og puljer, kan det blive nødvendigt at spille én eller flere puljer på græs.
Stævnets længde afhænger af antallet af tilmeldte hold. Det forventes dog, at stævnet afvikles mellem kl. 10:00 og 14:30.
 
KONTAKT
Ved spørgsmål kan du kontakte Børneudviklingstræner, Peter Lund, på mail pl@vejle-boldklub.dk eller mobil 20 18 56 20. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >